Velkommen!

Mit navn er Jane Ellegaard. Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut. Jeg har mere end 20 års erfaring med samtaler og behandling af børn og voksne i kraft af mit virke som henholdsvis sygeplejerske og sundhedsplejerske. Jeg har derudover i flere år arbejdet med familiebehandling og psykoterapi i forskellige afskygninger. Udover arbejdet i klinikken, arbejder jeg som sundhedsplejerske og foredragsholder/gruppeleder i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade i Århus, hvor jeg tidligere har været leder. Derudover er jeg studievejleder på Essens – 4-årig uddannelse for psykoterapeuter (positivt evalueret af Socialministeriet) samt Mindfulness instruktør hos Tid til ro.

Psykoterapi:

Psykoterapi kan være et led i personlig udvikling og vækst. I mit arbejde som psykoterapeut forsøger jeg at hjælpe dig til at leve fuldt ud. Hvis du holder fast i forestillingen om, at livet skal være på en bestemt måde, så oplever du smerte hver gang, at livet ikke går, som du har planlagt. Svaret på tilværelsens modgang er altså at acceptere din virkelighed og handle i forhold hertil. Det er meget nemmere at skabe det liv, du ønsker dig, når du ikke er optaget af at tænke på det liv, du burde have haft. Dette er, hvad jeg vil forsøge at hjælpe dig med, når du henvender dig til mig.

Metoder:

Via min uddannelse er jeg trænet i eksistentiel gestaltterapi, kognitiv terapi og coaching. Derudover arbejder jeg ud fra en mentaliseringsbaseret og narativ tilgang. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Dansk Psykoterapeutforening er dit kvalitetsstempel. I dag er det således, at der ikke er statslige regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening også et kvalitetsstempel. Jeg lever som medlem op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er din garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.

Under hele forløbet har Jane stået ved min side med sin fine fornemmelse for processen med både omsorg og faglighed

Klientudtalelser

Klik videre og læs hvad flere kunder siger om deres forløb hos mig
Læs mere