Jane Ellegaard

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1996. I 2002-2003 tog jeg videreuddannelsen til sundhedsplejerske på Århus universitet. Fra 1996-2014 har jeg arbejdet med børn og familier i mange forskellige afskygninger. De første år arbejdede jeg på diverse børneafdelinger rundt omkring på landets sygehuse og fra 2006-2015 arbejdede jeg som sundhedsplejerske/psykoterapeut i Herning kommune. I 2014 færdiggjorde jeg min psykoterapeutuddannelse. Jeg var heldig at få lov til at arbejde med denne uddannelse undervejs i en kombination med mit arbejde som sundhedsplejerske. Jeg har tillige arbejdet som familiebehandler i Herning kommune. Derudover har jeg været tilknyttet et hospice, hvor jeg bl.a. havde samtaler med døende samt deres pårørende – heriblandt børn. Jeg arbejder på nuværende tidspunkt som foredragsholder og gruppeleder i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade i Århus. Derudover arbejder jeg også som sundhedsplejerske i Odder kommune, hvor jeg udover mine faste timer som sundhedsplejerske arbejder konsultativt med forebyggende undervisning til kommunens ansatte i forhold til tidlig indsats og opsporing af spiseforstyrrelser. Senest har jeg færdiggjort en uddannelse hos “Tid til ro” som Mindfulnessinstruktør, hvor jeg også har fået ansættelse.

Jeg tænker, at citatet af Søren Kierkegaard (1813-1853):

”At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”

passer rigtig godt til den person jeg er samt den terapeutiske proces, som jeg hjælper og støtter dig/jer i på jeres rejse til et bedre liv. Jeg vil gå side om side med dig/jer i den svære forandringsproces, som jeg selv har været igennem flere gange i mit liv. Jeg ved af erfaring, at det til tider gør ondt og jeg ved samtidig også, at det er muligt. Jeg modtager supervision ved siden af mit terapeutiske arbejde, da jeg hele tiden vil være skarp på at give dig/jer den bedste behandling.

Hos Jane fik jeg redskaber til at opnå større integritet og større tiltro til min intuition så jeg turde handle på den.

Klientudtalelser

Klik videre og læs hvad flere kunder siger om deres forløb hos mig
Læs mere